Film som kilde til viden

Film giver os viden om mangt og meget, som vi ellers aldrig ville få kendskab til. En fremmed, der kom til jorden fra det ydre rum, skulle blot sætte sig i en biograf en uges tid, så ville han få en mængde at vide om livet på jorden!


I løbet af enhver politiefterforskning, er det nødvendigt at besøge en strip-klub mindst én gang.

Alle senge har L-formede dyner, der når op til armhulerne på en kvinde, men kun til livet på den mand, der ligger ved siden af hende.

Ventilationssystemet i enhver bygning er det perfekte skjulested. Der er ingen, der vil tænke på at lede efter dig der, og man kan komme til alle steder i hele bygningen uden spor besvær.

Hvis du vil give dig ud for at være tysk officer, er det ikke nødvendigt at kunne tysk - lidt tysk accent er nok.

En mand viser ingen tegn på smerte, lige meget hvor mange tæsk han får, men han vil klynke, når en kvinde renser hans sår og forbinder ham.

Køkkener har ingen lyskontakter. Når du går ind i et køkken om aftenen, åbner du blot køleskabet og bruger lyset der i stedet for.

Hvis du bor i et hus, der er hjemsøgt, så skal kvinder altid undersøge de mystiske lyde i det mest afslørende undertøj.

Biler, der forulykker, vil næsten altid eksplodere.

Hvis en mand kun bærer en vest eller har nøgen overkrop, så bliver han nærmest usårlig.

Hvis du kommer ud for en misforståelse som nemt kan opklares med en enkel forklaring, så hold for guds skyld din mund.

Et host er normalt tegn på en dødelig sygdom.

Alle bomber er udstyret med en elektronisk tidsviser med store røde tal, så du ved præcist, hvornår bomben eksploderer.

Når du bliver forelsket, er det sædvane at bryde ud i sang.

Når du bliver konfronteret med en international terrorist, så er sarkasme og vitser dit bedste våben.

Én mand, der skyder på 20 mand, har meget større chance for at dræbe dem, end 20 mand der skyder på én mand.

Uhyggelig musik, der kommer fra en kirkegård, skal altid undersøges nærmere.

Hvis du bliver skudt på af tyske soldater, så hop i en flod eller et badekar. Tyske kugler kan nemlig ikke trænge igennem vandet.

Freelance helikopterpiloter er altid ivrige efter at arbejde for internationale terroristorganisationer - også selv om jobbet vil medføre, at de skal skyde helt fremmede og det vil ende med, at de selv dør, mens helikopteren eksploderer i et flammehav.

De fleste mennesker har en scrapbog med udklip fra aviser - især hvis nogen i deres familie er døde i en mystisk båd-ulykke.

Politistationer får altid lavet en psykologisk profil af betjentene for at være sikker på, at kunne sætte dem sammen med en partner, der er deres direkte modsætning.

Enhver dørlås kan fikses med et kreditkort eller en papirclips på få sekunder - medmindre det er døren til et brændende hus, hvor der er fanget et barn indenfor.

Ærlige og hårdt arbejdende politifolk bliver traditionelt skudt ned tre dage før de går på pension.

Populære opslag fra denne blog

Nordens sidste aktive dødsdrom på Nyvang ved Holbæk

Kosmetisk kirurgi