Naser Khader redder CD

De radikales Naser Khader har sagt ja til at blive formand for CD, der dermed står til at få 20 mandater ved næste folketingsvalg.

"Som radikal er jeg vant til at skifte standpunkt, som vinden blæser, så det her lille partiskifte er jo ingenting," siger Khader.

Dermed har midterpartiet efter lang tids kamp sikret sig den populære politiker.

Rygter.dk erfarer samtidig, at de radikale har tilnærmet sig "Vild med dans"-helten David Owe for at høre, om han har lyst til at blive formand.

"David kan svinge både til venstre og højre helt efter behag. En bedre mand finder du ikke," skal nuværende formand, Marianne Jelved, have fortalt en nær ven.

Også Venstre er på jagt efter en ny, mere populær frontfigur. Blandt kandidaterne er tidligere jægersoldat og meget andet B.S. Christiansen, bladdronning Bettina Aller og Frank Hvam fra "Klovn".

Kilde: rygter.dk

Populære opslag fra denne blog

Nordens sidste aktive dødsdrom på Nyvang ved Holbæk

Kosmetisk kirurgi