Kaproning: en offentlig vs. en privat virksomhed
En offentlig og en privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning i en otter.
Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold “fit for fight”.
Alligevel vandt den private virksomhed med en hel kilometer.
Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede at næste år skulle man vinde.
Der blev nu nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet.
Gruppen fandt efter mange undersøgelser ud af at de private, helt uhørt, havde otte mand til at ro og en til at styre, mens det offentlige havde en mand til at ro og otte til at styre.
I denne tilspidsede krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft.
De fik straks fat i et konsulentfirma, som skulle undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af konsulentrapporten blev der straks foretaget ændringer i holdopstillingen.
Man havde nu fire styrmænd, tre overstyrmænd, en styreleder og en roer.
Af motivationshensyn indførte man desuden et pointsystem for roeren :
“Vi vil udvide hans ansvarsområde og give ham større indflydelse”.
Året efter vandt de private med to kilometers forspring.
Den offentlige virksomhed fyrede straks roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde der blev udført.
Der blev udfærdiget en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden.
Dermed måtte det være materialet der skulle rettes på.
Således er den offentlige virksomhed i dag er ved at udvikle en ny bådtype…
Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold “fit for fight”.
Alligevel vandt den private virksomhed med en hel kilometer.
Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede at næste år skulle man vinde.
Der blev nu nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet.
Gruppen fandt efter mange undersøgelser ud af at de private, helt uhørt, havde otte mand til at ro og en til at styre, mens det offentlige havde en mand til at ro og otte til at styre.
I denne tilspidsede krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft.
De fik straks fat i et konsulentfirma, som skulle undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af konsulentrapporten blev der straks foretaget ændringer i holdopstillingen.
Man havde nu fire styrmænd, tre overstyrmænd, en styreleder og en roer.
Af motivationshensyn indførte man desuden et pointsystem for roeren :
“Vi vil udvide hans ansvarsområde og give ham større indflydelse”.
Året efter vandt de private med to kilometers forspring.
Den offentlige virksomhed fyrede straks roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde der blev udført.
Der blev udfærdiget en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden.
Dermed måtte det være materialet der skulle rettes på.
Således er den offentlige virksomhed i dag er ved at udvikle en ny bådtype…
