lørdag, november 12, 2011

Tag hestevognen til julemarked 2011

Min mor, der er informationschef i Andelslandsbyen Nyvang, gør opmærksom på, at det store julemarked 2011 er udvidet med to dage. Samtidig er entréen reduceret til 50 kr., og børn under 4 år kommer gratis ind.
Defor; sæt kryds i kalenderen, tag børn og børnebørn i hånden og nyd den nostalgiske julelandsby. Andelslandsbyen Nyvang er fyldt til bristepunktet med julestemning – se f.eks. Julemandens værksted og historiefortælleværkstedet på Vej & Bro Museet.
Hop på hestevognen og få en tur rundt i den julepyntede andelslandsby. Julestuerne er proppet med juledekorationer og julegaveideer. I gløggteltet underholder spillemændene Baggårdens Bolcher med de kendte julesange.
Teaterrødderne opfører i weekenderne ”Peters jul”, og der danses om juletræet i Den røde Lade.
Datoerne for julemarked 2011:
Lørdag d. 26. og søndag d. 27. november
Onsdag d. 30. november og torsdag d. 1. december
Lørdag d. 3. og søndag d. 4. december

Ingen kommentarer: